Bornholm-historie
Bornholms historie er igennem alle tidsperioder helt forskellig fra resten af Danmarks historie. Øens beliggenhed har igennem krigstid haft andre fjender og i fredstid andre kontakter til handel. Dette har givet en meget rig arkæologi - faktisk bliver en tredjedel af alle danefæ fundet på Bornholm.
Bornholm hører til de arkæologisk bedst belyste områder i Danmark, og ingen anden landsdel kan opvise så mange og samtidig så forskellige fortidsminder. Strømmen af nye jordfund til museerne øges stadig, og i de senere år er hustomter fra vikingetid samt jern-, bronze- og stenalder udgravet.
På Bornholm blev der kun opført få stendysser (3500-3300 f.Kr.), og enkelte er bevaret.
Fra den efterfølgende tid stammer jættestuer, hvis kamre er mindre end i det
øvrige Danmark. Påvirkninger fra fremmede lande kan spores i flintredskaber,
i bådformede økser og i grubekeramik.
Fra ældre bronzealder (1700-1000 f.Kr.) er der bevaret mange kuplede jordhøje,
hvorunder man lagde de døde i kister af træ eller sten. I yngre bronzealder (1000-500 f.Kr.)
blev ligene derimod brændt og bisat i små stenhøje, såkaldte røser, hvoraf nogle har været
formet som skibe.Helleristninger fra samme periode er kendt fra Nordbornholms klippeflader,
fx ved Madsebakke ved Allinge-Sandvig.
Ligbrænding ophørte ved overgangen til germansk jernalder (400-750 e.Kr.) da stenlægninger
eller flade høje blev placeret hen over de døde. Bautasten fra bronze- og jernalder findes i
et antal, der langt overgår de øvrige landsdele. De ældste står enkeltvis på en gravhøj eller i
en røse, mens man fra jernalderen har en række større bautastensamlinger med cirkulære
eller skibsformede stensætninger.
Smykker og våben i gravene vidner om en rig kultur samt om øens gunstige placering midt i Østersøen lige nord for udmundingen af floden Oder med dens forbindelser ned gennem Europa. Ved bopladsen Sorte Muld i Ibsker blev der i 1986-87 fundet 2300 små guldamuletter, såkaldte guldgubber
Bornholm har ikke haft egentlige landsbyer. Siden oldtiden har bebyggelsen bestået af spredtliggende enkeltgårde og huse, som ofte var placeret i rækker. Opdelingen i fire herreder er sket i vikingetiden.
Bornholm var af strategisk betydning for den danske kongemagt, der omkring 1150 opførte Lilleborg som afløser for det nærliggende Gamleborg. I 1149 havde kongen måttet afgive tre af de fire herreder til Lunds ærkebispesæde, som omkring 1250 byggede det mægtige Hammershus og med vendernes hjælp i 1259 stormede Lilleborg, hvorved Rønne Herred også blev indtaget. Konge og bisp var længe i strid om Hammershus og dermed om retten til at opkræve skatter på Bornholm.
I over 200 år frem til 1525 var slottet underlagt bispestolen, hvorefter Frederik 1. gav Bornholm som len til lübeckerne i 50 år som løn for fordrivelse af Christian 2. Siden var øen dansk len frem til enevælden. Christian 4. lod Bornholms milits oprette i 1624, og kun få steder i landet har der været anlagt så mange kystskanser.
Læs også de følgende sider om Bornholms særlige historie:
Visninger: 4812