Bornholm - historie - oprør på Øen
Prinzensköld flugt og drab på Storegade i Rønne - opstilling på Forsvarsmusset i Rønne
I 1645 erobrede Sverige Bornholm, der dog ved freden forblev dansk. Efter en revanchekrig måtte Danmark ved Roskildefreden i 1658 afstå Bornholm til Sverige. Senere på året udløstes et oprør på øen.
Det svenske styre
29. april 1658 ankrede et par skibe op ud for Sandvig. Om bord var Johan Printzensköld, som var blevet lands- og slotshøvding over Bornholm. Med sig havde han 116 mand - 84 var soldater. Styrken overtog det gamle og temmelig umoderne slot Hammershus.
Printzensköld maleri på Rønne Bymusseum |
Printzensköld var en dygtig soldat, som var blevet adlet for sine indsatser i de svenske krige i Europa. Øen var hårdt ramt af pesten fire år tidligere. Printzensköld forsøgte derfor så langt han kunne |
Tegn på uro
Hen på efterårete 1658 har vi de første efterretninger om utilfredshedi det bornholmske samfund.
Printzensköld skrev flere indtrængende breve til kongen og til sin overordnede i Skåne,
hvor han bad om forsyninger og mandskab. Styrken på Hammershus kæmpede med sygdom, dårlige bygninger og mangel på proviant. En ny vinter truede.
“Er jeg derfor ilde stedt, om jeg ikke snart får undsætning, eftersom jeg ikke have mere folk at stole på, end de som her ligge udi garnisonen ... og må tilmed frygte for indbyggerne som for en åbenbar fjende” Brev 18. nov. 1658 fra Printzensköld til generalguvernør over Skåne, Gustaf Otto Stenbock.
8. december red Printzensköld fra Hammerhus til Rønne. Han medbragte breve, Pludselig stormede en gruppe mænd ind i borgmesterens stue. I aktion Opstandsplanerne blev pludselig aktuelle 8. december, da Johan Printzensköld red til Rønne. I Hasle havde |
Jens Kofoed |
Posten måtte stoppes. Oprørerne samledes i håb om at tage landshøvdingen til fange på vej til Rønne, men indhentede ham ikke.
I Rønne fik de information om, at Printzensköld var i ældsteborgmesterens gård. Jens Kofoed, Niels Gumløse og Jens Lauridsen Risom trængte ind i borgmestergården, mens Aage Svendsen og Claus Nielsen stod vagt. Jens Kofoed tog brevbundtet, som Printzensköld havde lagt fra sig på bordet. Der opstod tumult. Printzensköld blev ført ud på gaden, han rev sig løs og løb. Da lød der et skud... det var den unge købmand Villum Clausen, som var kommet til og resolut stoppede landshøvdingen. To vagter blev sat til at vogte liget.
Mod Hammershus
Planen havde formentlig været at fange landshøvdingen levende. Nu var der ingen vej tilbage, de øvrige svenskere på øen måtte neutraliseres. De svenske myndigheder i Skåne måtte under ingen omstændigheder få nys om opstanden.
I løbet af aftenen gik der bud til øens kirker om at ringe med kirkeklokkerne, som var signalet til de lokale militsmænd om at møde ved kirkerne. Militsen skulle siden samles ved Rutsker. Også oprørsgruppen red til præstegården i Rutsker, hvor de satte præsten Poul Ancher ind i situationen. Undervejs stødte de på enkelte svenske soldater, som blev overmandet. Her fik de tilfældigvis arresteret svenskernes kanonér, som var den eneste, der kunne betjene slottets kanoner.
Ud på natten slog Jens Kofoed og hans mænd lejr ved Hammershus. Efter daggry nåede militsgrupperne frem. Efterhånden var der samlet 500 mand, mod 60 soldater på slottet. Oprørerne meddelte slottet, at de havde Printzensköld som fange, og at de ville skåne både hans og de øvrige svenskeres liv, hvis de overgav sig. Den unge løjtnant, som havde kommandoen, bøjede sig. De svenske soldater blev afvæbnet og taget til fange. Først da opdagede de, at de var blevet snydt.
Magtovertagelsen var forløbet overraskende let. Allerede dagen efter blev der holdt et stændermøde på slottet. Her blev Claus Kam valgt som øens civile leder,
mens Jens Kofoed fik det militære ansvar. Alt handlede nu om at få øen under dansk beskyttelse og holde den svenske stat i uvidenhed så længe som muligt.
|
Oprørerne Peder Olsen - Hasles 48-årige borgmester, var den samlende person. Leder af den bornholmske milits Efterfølgende blev han anklaget for forræderi, men frifundet. Han støttede bornholmske bønder mod den
|
I dag minder to sten i Storegades belægning om skuddet der dræbte – |
![]() |
|
|
Visninger: 3962