Business Joomla Themes by Justhost Reviews

Bornholm - Historie - Russernes landgang 

 

tyske soldater

Tyske soldater forlader Rønne. 

 

 For ikke at støde Rusland havde Eisenhower, da han den 7. maj 

 modtog den danske regerings anmodning om at få sendt britiske
 tropper til Bornholm, valgt at spørge Moskva, om det ville kollidere
 med de sovjetiske planer, hvis man sendte britiske tropper til øen
 for at modtage den tyske overgivelse.

 Russerne lod henvendelsen ligge ubesvaret et par døgn, mens
 begivenhederne fik lov til at gå deres gang. Først den 10. maj blev
 der sendt et svar. Det lød, at sovjetiske tropper allerede havde befriet Bornholm.

 Den 9. maj om eftermiddagen var fem sovjetiske torpedobåde med 100 mand
 stået ind i havnen i Rønne, hvor soldaterne gik i land uden at møde nogen
 modstand. Sovjetunionen havde vundet spillet om Bornholm.

 Voldtægter og røverier

 Russernes landgang blev efterfulgt af en vild periode på øen. Russerne rendte
 rundt og plyndrede butikker og stjal cykler og armbåndsure fra folk.

 En gennemgang af breve, politirapporter og arkiver viser, at tingene ikke faldt
 helt så meget til ro, som man hidtil har ment.

 Det var ikke kun stødtropperne, der var et problem i de første par uger.
 Problemerne fortsatte op gennem 1945. Folk var bange.

 

Ængstelsen kan man blandt andet læse ud af et brev, som amtsrådsmedlem Jens Holm skrev i midten af september 1945 til partifællen udenrigsminister Christmas Møller.

"Forholdet udvikler sig stadig i uheldig retning. Jeg ved ikke, om De får indberetning fra myndighederne her - amtmanden eller politimesteren. Så vidt jeg ved, indgår der dagligt politirapporter om tyveri, indbrud og voldtægt. Her på min egn er det i hvert fald sådan, at snart ingen tør lade deres kvinder være alene hjemme eller færdes ude alene; sidste søndag kl. 3 eftermiddag blev min nabos unge pige overfaldet af to russere, den ene tog hendes cykel og armbåndsur og forsvandt med det, hvorefter den anden med revolver i hånden øvede voldtægt mod hende - og således hører man næsten dagligt så fra den ene, så fra den anden kant af øen".

Tys-tys

Episoderne fortsatte hen over efteråret, og i december 1945 kunne amtmand Poul Christian von Stemann sende en fortrolig indberetning til Udenrigsministeriet:

"Og der færdes i det hele (taget) russiske soldater rundt i meget større omfang end før. I Pedersker voldtog en aften tre russiske soldater en ung pige":

Meldingerne fra Bornholm nåede imidlertid aldrig ud i offentligheden, og i sit brev til udenrigsministeren betonede amtsrådsmedlem Holm da også, at nervøsiteten på øen spredte sig, fordi pressen aldrig skrev om de episoder, folk oplevede i hverdagen. Det sidste var der faktisk en god grund til.

Fra Udenrigsministeriets pressetjeneste kom der formaninger om, at hvis man skrev om russerne, skulle historierne først omkring pressetjenesten.

Da Christmas Møller svarede på henvendelsen fra sin bornholmske partifælle, indeholdt brevet da også en underforstået klausul om fortrolighed:

"Jeg er fuldstændig klar over situationen, og hvor farlig den er. Til Dem kan jeg naturligvis godt sige, at Bornholm er nr. 1 på dagsordenen for mig, men jeg er jo i den situation, at jeg er afskåret fra at sige noget om det over for offentligheden", skrev ministeren.

Politikernes problem var, at de følte sig nødsaget til at gå på kattepoter over for russerne, for ligesom øboerne selv blev de mere og mere nervøse for, hvor lang tid der ville gå, før russerne forlod øen igen. Eller skrækscenariet: Om de overhovedet havde i sinde at rejse.

Kulmination
I sin bog "Bornholm besat" fortæller Jesper Gaarskjær, hvad der gik for sig på øen, mens nervøsiteten bredte sig.
I perioden juni-juli 1945 kulminerede antallet af hændelser, hvor lokalbefolkningen havde sammenstød med russerne.

Godt 100 sager med daglige indberetninger om alt fra røveri til indbrud, overfald, indtrængen og tyveri blev det til i perioden. Hen over efteråret faldt antallet af episoder. De ophører stort set efter januar 1946, og det er der en god grund til.

"Fra omkring årsskiftet 1945-46 bliver soldaterne holdt i lejrene og får kun lov at gå ud med særlig skriftlig tilladelse og kun i tjenstlige anliggender", skriver Jesper Gaarskjær.

 Hvad ville Sovjetunionen med Bornholm?
Siden krigen har der cirkuleret mange forskellige forklaringer på, hvorfor det blev Sovjetunionen, der befriede Bornholm, og hvorfor øen blev udsat for de ødelæggende bombardementer. Det er blevet hævdet, at de danske myndigheder og de allierede havde glemt Bornholm, eller at der ligefrem var lavet en hemmelig aftale med Sovjetunionen om, at det var dem, der skulle befri øen. Det er blevet sagt, at det var en militær nødvendighed for Sovjetunionen at eliminere Bornholm, der lå som en tysk lomme bag de sovjetiske linjer. Og Bornholms tyske kommandant von Kamptz, som nægtede at svare på kravet om overgivelse efter de første bombardementer, er blevet udråbt til fanatisk nazist og den hovedansvarlige for ødelæggelserne i forbindelse med bombardementerne.

Ingen af forklaringerne holder for et nærmere eftersyn. Den væsentligste årsag til, at begivenhederne gik, som de gik på Bornholm, var, at den sovjetiske ledelse af politiske grunde havde besluttet at få foden indenfor i Danmark. Siden 1944 havde en erobring af Bornholm været overvejet. Ved at deltage i befrielsen af Danmark regnede Sovjetunionen med at kunne få indflydelse på de politiske forhold i det strategisk vigtige Danmark efter krigen.

Sovjetunionen forlader Bornholm i foråret 1946
I 11 måneder var der stationeret sovjetiske tropper på Bornholm. Da de var flest, var der op mod 9.000. Og så, lige så pludseligt, som de var kommet, forlod de igen Bornholm.

En henvendelse i marts 1946 fra den danske regering til regeringen i Moskva om, at Danmark nu selv var i stand til at varetage de militære opgaver på øen, blev besvaret positivt. I løbet af få uger forlod de sovjetiske styrker Bornholm.

Hvorfor? Fordi de politiske gevinster ved at have befriet Bornholm var udeblevet. Sovjetunionen havde ikke fået nogen indflydelse på Danmarks politiske forhold efter befrielsen. Danmark var solidt placeret i den vestlige blok. Ved at forlade Bornholm kunne Sovjetunionen vinde politisk goodwill og måske bidrage til at skabe et pres på amerikanerne for, at de skulle forlade deres langt vigtigere militærbaser på dansk jord, baserne på Grønland.

Derefter fulgte den kolde krig, hvor Bornholms placering næsten bag jerntæppet gav øen en særlig rolle både set fra øst og vest.

Visninger: 3041