Bornholms 
særlige historie

Oprøret på øen i 1658

2. verdenskrig

Rusernes landgang

Kirker på Bornholm

Bornholms historie

Bornholms historie er igennem alle tidsperioder helt forskellig fra resten af Danmarks historie. 
Øens beliggenhed har igennem krigstid haft andre fjender og i fredstid andre kontakter til handel. Dette har givet en meget rig arkæologi - faktisk bliver en tredjedel af alle danefæ fundet på Bornholm.
Bornholm hører til de arkæologisk bedst belyste områder i Danmark, og ingen anden landsdel kan opvise så mange og samtidig så forskellige fortidsminder. Strømmen af nye jordfund til museerne øges stadig, og i de senere år er hustomter fra vikingetid samt jern-, bronze- og stenalder udgravet. 
På Bornholm blev der kun opført få stendysser (3500-3300 f.Kr.), og enkelte er bevaret.
Fra den efterfølgende tid stammer jættestuer, hvis kamre er mindre end i det øvrige Danmark. Påvirkninger fra fremmede lande kan spores i flintredskaber, i bådformede økser og i grubekeramik. 
Fra ældre bronzealder (1700-1000 f.Kr.) er der bevaret mange kuplede jordhøje, hvorunder man lagde de døde i kister af træ eller sten. I yngre bronzealder (1000-500 f.Kr.) blev ligene derimod brændt og bisat i små stenhøje, såkaldte røser, hvoraf nogle har været formet som skibe.
Helleristninger fra samme periode er kendt fra Nordbornholms klippeflader, fx ved Madsebakke ved Allinge-Sandvig.
Ligbrænding ophørte ved overgangen til germansk jernalder (400-750 e.Kr.) da stenlægninger eller flade høje blev placeret hen over de døde. 
Bautasten fra bronze- og jernalder findes i et antal, der langt overgår de øvrige landsdele. De ældste står enkeltvis på en gravhøj eller i en røse, mens man fra jernalderen har en række større bautastensamlinger med cirkulære eller skibsformede stensætninger. 
Smykker og våben i gravene vidner om en rig kultur samt om øens gunstige placering midt i Østersøen lige nord for udmundingen af floden Oder med dens forbindelser ned gennem Europa. 
Ved bopladsen Sorte Muld i Ibsker blev der i 1986-87 fundet 2300 små guldamuletter, såkaldte guldgubberBornholm har ikke haft egentlige landsbyer. 
Siden oldtiden har bebyggelsen bestået af spredtliggende enkeltgårde og huse, som ofte var placeret i rækker. 
Opdelingen i fire herreder er sket i vikingetiden.Bornholm var af strategisk betydning for den danske kongemagt, der omkring 1150 opførte Lilleborg som afløser for det nærliggende Gamleborg. I 1149 havde kongen måttet afgive tre af de fire herreder til Lunds ærkebispesæde, som omkring 1250 byggede det mægtige Hammershus og med vendernes hjælp i 1259 stormede Lilleborg, hvorved Rønne Herred også blev indtaget. Konge og bisp var længe i strid om Hammershus og dermed om retten til at opkræve skatter på Bornholm.I over 200 år frem til 1525 var slottet underlagt bispestolen, hvorefter Frederik 1. gav Bornholm som len til lübeckerne i 50 år som løn for fordrivelse af Christian 2. 
Siden var øen dansk len frem til enevælden. Christian 4. lod Bornholms milits oprette i 1624, og kun få steder i landet har der været anlagt så mange kystskanser.